 |
Haruki Murakamis mystiske verden
Mange af tidens store forfatter har grobund i den østasiatiske litteratur, men en af de mest indflydelsesrige og anerkendte er uden tvivl den japanske forfatter Haruki Murakami.| Ikke kun i hjemlandet, hvor hans romaner har solgt over 12 millioner eksemplarer er forfatteren en legende, men også i vesten, hvor hans berømmelse overstiger diverse rock- og sportsstjerner. Her opererer man ligefrem med begrebet ”Murakamis børn”, for der florerer utallige efterligninger af Murakamis banebrydende stil inden for litteraturen. Musikkens mester Haruki Murakami er født i Kyoto i 1949 og voksede op i den japanske havneby Kobe med forældrene, der begge underviste i litteratur. Som barn og ung læste Murakami et hav af bøger og drømte senere om selv at skrive, men følte ikke, at han på nogen måde kunne leve op til sine forbilleder Dostojevskij, Kafka og Balzac. Derfor valgte den kendte forfatter i første ombæring at hans anden store passion, skulle blive hans levevej – nemlig jazz. Efter endt uddannelse på universitets linje, græsk drama, åbnede han jazzklubben Peter Cat sammen med sin kone Yoko, som han mødte første gang på universitetet og stadig er gift med den dag i dag. Som 29-årig besluttede han sig endelig for at skrive sin første roman – og her fik musikken en væsentlig funktion for forfatteren. Murakami tænkte at det at skrive, måtte være ligesom at spille et instrument – det gjaldt nemlig om at finde sine indre toner og stemmer. ”Både i musik og fiktion er det fundamentale rytmen – hvis man har en god stabil grundrytme, kan man blive ved med at få folk til at læse sine romaner” udtaler Murakami til Cover. Eventyret begynder Man kunne derfor fristes til at tro, at Murakamis historier er opstillet efter et nøje udvalgt mønster, men det synes ikke at være tilfældet. Faktisk synes forfatteren selv bedst om den del af historien, der består af den frie improvisation – hvor historien kommer strømmende frem fra en ukendt kilde og her er det ifølge Murakmi om at følge strømmen: ”Det hele afsluttes så med en kulmination, hvor man føler, at noget er lykkedes, at man kan dele det med sit publikum og mærke deres applaus.” udtaler forfatteren. Og netop denne frie måde at skrive på er specielt kendetegnede for Murakims værker, hvor han forfører læseren ind i sine mystiske, psykiske, surrealistiske og filosofiske universer, hvor det er svært at skelne drømme fra virkelighed. Ud af de ofte absurde fortællinger fødes underfundige historier. Hovedpersonerne fungerer tit som en slags detektiver, der leder efter en tabt kærlighed i form af en kvinde, og man drages, som læser, ind i såvel deres mentale som geografiske rum. Sproget er let tilgængeligt og nøgternt, og dog formår Murakami at levendegøre ethvert billede, så man sidder tilbage med en æstetisk grundfølelse blandet op med en god portion filosofisk udfordring. Alt hvad Murakami ved om at skrive, udspringer således fra hans passion for musikken – og det kan lyde paradoksalt, når han siger; at uden sin brændende besættelse for musikken, var han nok aldrig begyndt at skrive, men faktum er, at han i sin skrivestil er lige så inspireret af musikeren Charlie Parkers flyvske og svimlende variationer som af hans yndlingsforfatter, Fitzgeralds flydende stil. Han leger konstant med sproget, temaer og opbygninger, selvom hans primære mål er at skrive bøger, der er nemme at læse, men som samtidig river læseren ind i en verden, som ikke eksisterer – men så alligevel gør, nemlig inde i én selv. Kritiseret af baglandet Der er ingen tvivl om, at Murakami har høstet stor anerkendelse for sine værker i den vestlige del af verden, hvorimod der i baglandet er opstået en vis skepsis overfor forfatterens syn på verden. Blandt de velrenommerede japanske forfattere finder man ikke megen respekt for Murakamis romaner. De ældre kollegaer beskylder forfatteren for at være fikseret af den vestlige kultur og mener desuden, at hans bøger er alt for sexbetonede. Beskyldningerne er ikke desto mindre en del af forfatterskabets litterære projekt og helt i ånd med Murakamis syn på den japansk litteratur-arv. Forfatteren har nemlig sat sig for at omforme den japanske litteratur indefra, så den stemmer bedre overens med det unge Japans selvforståelse. Et projekt der må siges at være lykkes for forfatteren, da det netop er de unge japanere i alderen 20 – 30 år, der med begejstring læser hans værker. ”Murakami repræsenterer en ny slags forfatter. Han har fået mange kritikere i Japan, som vil holde fast på tidligere tiders litterære tradition og en skelnen mellem seriøse og ikke-seriøse genrer. Hos Murakami er den skelnen i opbrud. Derfor kommer han også til at inkarnere en litterær og samtidskulturel konflikt i Japan. Selv om han skriver fra et lokalt ståsted, er hans udsyn globalt.” siger Annette Thorsen Vilslev, der er ph.d. i moderne japansk litteratur ved Københavns Universitet til Information. Med andre ord ligner modviljen mod Murakami mest af alt en generationskonflikt i japansk litteratur. Murakami opsætter selv konflikten således i et interview: ”Jeg levede på en græsk ø i et par år, og alle jeg talte med sagde: ’Jeg kører Nissan. Det er en meget god bil.’ Det var trættende, men jeg indså, at Nissan, Casio, Seiko, Honda eller Sony var de eneste japanske ord europæerne kendte - de eneste japanske ting, de kendte. De vidste intet om japansk litteratur og musik. Derfor tænkte jeg: ”Vi må nedbryde den isolation, japanerne selv har værnet om så længe”. En ambition som Murakami siden hen har realiseret som et litterært selvopgør – til begejstring for resten af verden. Læs Murakamis seneste bog 1Q84, 1. bind, der netop er udkommet i Danmark. Bogen kan købes på saxo.dk og koster 234,- 2. bind i triologien udkommer den 29. november. |  |
7/11/2011 - Sofie Rasch
Relaterede historier
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
