Ungnyt.dk | Elevplads.dk | Fritidsjob.dk | Work.dk
Udnyt tiden, mens du er ledig

Udnyt tiden, mens du er ledig

Betragt jobsøgning som et job, og find et personligt projekt, der giver dig glæde! Sådan lyder anbefalingen til unge arbejdsløse fra Bodil Damkjær, der rådgiver nyuddannede unge, der leder efter deres første job.

Af Kristina Abildgaard
Foto: Claus Boesen, Colourbox


Der er rigtig mange unge nyuddannede, der har rigtig svært ved at finde deres første job. De ryger ind i dagpengesystemet og en hverdag med jobsøgning, kurser og kontrol. I den situation kan det være overordentligt vanskeligt at bevare motivationen og en tro på, at det første job nok skal komme.

Bodil Damkjær er stifter af netværket ”Netværk hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes på LinkedIn. Hun er vant til at arbejde med unge akademikere, der har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Find et projekt

- Hvis man er nyuddannet og ledig, skal man sørge for at få noget at give sig til ud over at søge job! Man skal finde sig et projekt, som giver en glæde i livet, og som man kan fylde sit selvværd op med, siger Bodil Damkjær og fortsætter:

- Jobsøgningen skal ligge fra klokken 08.00 til klokken 12.00 hver dag. Man skal se det som et job – ligesom alt muligt andet. Det er måske ikke verdens sjoveste job, men det er et job.

Det projekt, som man vælger at give sig i kast med hver dag fra klokken 13.00, skal give indhold i hverdagen.

- Det er lige meget, hvad det er; akvarelmaling, kajakroning eller madlavning – bare det skaber glæde og tilfredsstillelse og dyrkes sammen med andre mennesker. Ellers risikerer man at køre tør for ressourcer, for når man søger job, kan det ikke undgås, at man får mange nederlag, fortæller Bodil Damkjær.

Nyd, at der er tid

Når man hver dag arbejdet på et lystbetonet projekt, bliver det en naturlig del af tilværelsen, så jobsøgningen og det at være arbejdsløs ikke fylder det hele. Ikke mindst i forhold til omgivelserne.

- Man skal være opmærksom på at fortælle omgivelserne lige så meget om sit projekt, som om jobsøgningen. For ellers vil omgivelserne hele tiden spørge: ”Nå, har du fået job, min ven?” Og det kan bevirke, at nogle isolerer sig fuldstændigt, fordi de ikke kan holde til hele tiden at blive konfronteret med deres arbejdsløshed, siger Bodil Damkjær.

Hun anbefaler, at man prøver at nyde, at man kan fordybe sig i et personligt projekt. Noget, som man aldrig ville have tid til, hvis man havde et fuldtidsjob.

Tænk i alternative baner

Ved det daglige arbejde med jobansøgningerne vil mange opleve, at der ikke er ret mange stillinger at søge. Derfor er det vigtigt at være åben over for at gå nye veje.

- Der er rigtig mange, der kommer til at beskæftige sig med noget helt andet, end de er uddannet til. Måske for altid. Derfor kan det være nødvendigt, at man lægger sine drømme og forestillinger helt om. Man er nødt til at tænke, at der er noget andet, der også kan være spændende at arbejde med, siger Bodil Damkjær.

Hun afslutter med et par alternative anbefalinger i forhold til tilværelsen som jobsøgende:

- Lad være med at gå på slankekur eller stoppe med at ryge! Det skal man gøre, når man går på job og har overskud. Der er ingen grund til at opsøge endnu et nederlag. Man skal ikke starte på projekter, som kræver meget selvdisciplin. Selvdisciplinen skal man bruge på sin jobsøgning, slutter Bodil Damkjær.

Hold gejsten oppe

• Betragt din jobsøgning som dit job, og arbejd fra klokken 08.00 til 12.00 hver dag.

• Dyrk et personligt projekt hver dag fra klokken 13.00 til aften.

• Prøv at tænke i alternative jobbaner, når du søger arbejde. Du ender måske med et job, der ligger uden for dit fagfelt.

• Undgå at gå på slankekur eller stoppe med at ryge, mens du er ledig. Der er ingen grund til at opsøge flere nederlag!

”Netværk hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes”

• Bodil Damkjær har en baggrund som karriererådgiver og er stifter af netværket Netværk hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes på LinkedIn.

• Hun har i mange år arbejdet med at hjælpe folk videre ad nye karriereveje, hvis de ikke har kunnet finde job inden for deres oprindelige fagområde.

• Hun er ekspert i at netværke på sociale medier, og hun rådgiver om, hvordan de udnyttes bedst muligt for at fremme karrieren.



8/3/2012 - Kristina Abildgaard

Kommentar:
 
Navn:
 
Email adresse:

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes Ungnyt.dks nyhedsbrev.
Jeg accepterer betingelserne.
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets nummer og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .

Seneste i Jobsøgning

Udnyt tiden, mens du er ledig

Betragt jobsøgning som et job, og find e...

Kom helskindet igennem en fyring

Det er aldrig sjovt at blive fyret. Og h...
Synes du studierådgivningen er god nok i Danmark?
Nej overhovedet ikke!
Den kunne blive bedre.
Det ved jeg ikke?
Ja den er okay
Ja den er rigtig god!


Se flere afstemninger!

E-mail:
Tilmeld
Frameld
www.henrikhansen.dk